En af de mest berømte fangstfraser, der slap væk fra at blive omdannet til et citat og bogstaveligt blev et slogan, har faktisk en gammel historie. Ved stævner og i alle slags retoriske tvister kan du høre en fyrig appel: "Den, der ikke er med os, er imod os!", Og vi er så vant til at høre denne sætning, at vi bogstaveligt talt betragter den som folkekunst. Det har dog intet at gøre med ordsprog og ordsprog. Historien med dette udtryk er mere respektabel og på en måde forfinet.
Den bibelske oprindelse af udtrykket
Mennesker med et spørgende sind kan være interesseret i, hvem der sagde denne sætning, og hvorfor den er så vidt spredt i verden. Der er semantiske analoger af dette udtryk på mange sprog, så vi kan tale om verdens popularitet. Oprindeligt lød denne erklæring anderledes, og selv om begge versioner er kommet ned til os - både grundlæggende og fortolket - bruges denne mere: "Den, der ikke er med os, er imod os." Forfatteren havde dog kun sig selv i tankerne og udvidede ikke betydningen af det, der blev sagt til et bestemt samfund.
Den originale version kan læses i Matthew, kapitel 12, vers 30. Jesus sagde: ”Den, der ikke er med mig, er imod mig; og den, der ikke samles med mig, spreder. ” Betyder det, at han mente, at alle mennesker, der ikke straks troede, var hans fjender?
Forklaringer fra forfatteren til fangstfrasen
Selvfølgelig er det umuligt at interviewe Jesus og præcisere, hvad han havde i tankerne. Normalt bruges udtrykket "der ikke er med os" i betydningen "at sidde til side fungerer ikke, der er ingen neutralitet, du tror, at du er neutral, men du er allerede vores fjender." Ikke desto mindre, hvis du omhyggeligt studerer den bibelske historie, som udtrykket udtrykt af Jesus henviser til, kan du også finde hans ord adresseret til disciplene: "Forbud ikke ham, der ikke er imod dig, han er for dig." Hvordan kan man fortolke denne dualitet, fordi det ser ud som om forfatteren til udtrykket klart er i modstrid med sig selv?
Måske havde Jesus i tankerne strenge detaljer og troede virkelig, at holdninger til Gud og holdninger til hans disciple er to forskellige ting, og mange veje fører til Gud. Derfor var betydningen af udtrykket oprindeligt ikke så radikal som efter en mere moderne fortolkning.
Brug af Bibelen i propaganda-retorik
Hvorfor har denne sætning en sådan indflydelse, fordi det ikke er forgæves, at mange radikale bevægelser er så ivrige efter at citere udtrykket ”den der ikke er med os er imod os”? Bibelen betragtes som standard som en autoritativ kilde til sandheder, som europæisk tænkning historisk har udviklet sig. Den ubestridte autoritet, som taleren henviser til i sin tale, vægter sine argumenter.
Efter den triumfale procession af kristendommen i Europa blev Bibelen brugt som en kilde til retfærdiggørelse af næsten alt. Tro er faktisk et magtfuldt våben, og det var meget vanskeligt at finde mennesker, der ville tørre at argumentere med ord fra en bog inspireret af Gud selv. Dette betyder dog ikke, at taleren selv skal være en troende.
Vladimir Lenin eller Max Stirner?
Oftest tilskrives dette udtryk Vladimir Ulyanov, bedre kendt som Lenin, den ideologiske leder af oktoberrevolutionen, der fandt sted i det russiske imperium i begyndelsen af forrige århundrede. Adressaten var et parti af socialdemokrater, der ikke støttede ideen om et revolutionært magtbeslag. Ikke overraskende blev sætningen citeret og bogstaveligt talt stukket af hjertet. Hvorfor lyder udtrykket "der ikke er med os mod os" på latin meget mere imponerende? Qui non est nobiscum, adversus nos est …
Lenin brugte måske meget tid til studiet af filosoffens og anarkisten Max Stirners værker. Det er han, der krediteres forfatterskab af denne fortolkning af den bibelske passage. Det gjenstår at finde ud af, hvem der sagde dette først, men alt er meget enkelt: Stirner døde i 1856, og Lenin blev først født i 1870.
Spontan udtryksformering
En prangende og rummelig sætning, der tydeligt understreger og tvinger lyttere til at tage den “rigtige” side. Måske var dette nok til at vende udtrykket "der ikke er med os er imod os" til et rigtigt slagord for bolsjevikkerne. Slagordene slåede godt rod på proletariatets frugtbare grund til masse-analfabetisme, men talerne foretrækkede ikke at sprede sig om det bibelske udtryk for udtrykket. Selvom de sandsynligvis simpelthen ikke kendte Bibelen i så detaljeret for at få nogen paralleller.
Fristelsen til at bruge et godt udtryk, bakket op af en rig historie, vågner fra tid til anden fra forskellige højttalere, men det lyder ret radikalt. Det er ikke overraskende, at frasen i dag betragtes som aggressiv og ufravikelig.
