Det antages, at antallet af terrorangreb i de senere år er steget markant. Sammenlignet med de relativt stille tider i Sovjetunionen er dette sandt, men det gennemsnitlige antal ofre og terrorangreb (især i betragtning af hele verden) forbliver stadig på samme niveau.
Revolutionær terrorisme: terrorangreb i det russiske imperium
De første terrorangreb i Skt. Petersborg fandt sted i det tsaristiske Rusland. I det russiske imperium var terrorisme primært individuel og rettet mod regeringsembedsmænd og højtstående embedsmænd. Ofte led almindelige mennesker, afslappede forbipasserende, som ikke var heldige at være i nærheden af det planlagte eller begåede mord.
I slutningen af januar 1878 udførte Vera Zasulich et forsøg på borgmesteren i Skt. Petersborg, hvor lovovertræderen blev frikendt af en jury. To år senere, i vinterpaladset, detonerede en Narodovolets en bombe, der indgik kejseren Alexander IIs liv. Derefter omkom 11 officerer med vagten. Det næste forsøg på Alexander II lykkedes for terrorister: kejseren døde af en bombe i 1881.
Attackerne i Skt. Petersborg stoppede ikke: ofrene for de socialistiske revolutionærer, Narodnik-revolutionærerne og folks frivillige var inspektøren for Skt. Petersborgs sikkerhedsafdeling (1883), indenrigsministeren (1904), lederen af fængslet (1907), lederen af sikkerhedsafdelingen (1909). I Skt. Petersborg i 1907 blev der forsøgt Peter Stolypin, syvogtyve mennesker blev dræbt i en eksplosion, mere end hundrede tilfældige vidner og officerer blev såret.
Har der været terrorangreb i Sovjetunionen?
Angrebene i Skt. Petersborg såvel som i republikkerne under det sovjetiske styre som helhed var en relativt sjælden forekomst. De fleste af angrebene blev udført af tilhængere af separatistbevægelser for at flygte fra Sovjetunionen. Flere terrorhandlinger blev registreret i de år, hvor bolsjevikkerne kom til magten, siden 1970'erne er aktiviteten steget markant.
Særskilt adskilt i kronologien over terrorangreb begået i Rusland (RSFSR), begivenhederne i juni 1970, som blev kaldt "Leningrad-flyvirksomhed." Derefter blev der forsøgt at fange flyet af en gruppe borgere, der ønskede at emigrere fra Sovjetunionen. Flere medlemmer af den underjordiske zionistgruppe Leningrad håbede ved deres handlinger for at få verdens myndigheder til at udøve pres på Sovjetunionen og få tilladelse for jøder til frit at rejse til Israel.
Alle deltagere i det påståede terrorangreb blev arresteret før rampen. De blev tiltalt for anti-sovjetisk agitation, forræderi (gruppeaktivitet og illegal migration) og forsøg på tyveri i særlig stor skala (hvilket betyder et passagerfly).
Arrangørerne blev først dømt til dødsstraf, andre deltagere i kapringen modtog fra 4 til 15 års fængsel. Slægtninge fra medlemmer af gruppen, der til en vis grad har bidraget til at udføre forbrydelsen, blev ikke retsforfulgt. Indgreb fra større politikere i mange lande og adskillige protester rundt om i verden tvang dødsstraf, der tidligere blev overført til arrangørerne, til at blive erstattet af femten års fængsel. Nedsatte frister for andre deltagere.
Terrorisme i Rusland: den tjetjenske krig og bander fra det nordlige Kaukasus
Terrorhandlinger i Rusland er stort set relateret til interne konflikter. Terrorangreb i Skt. Petersborg var relativt sjældne: de hyppige mål for terrorister og bander var Moskva, Dagestan, Stavropol-territoriet, Kabardino-Balkaria, Nord-Ossetien, Ingushetia.
