De vedvarende udtryk for, at det russiske sprog er så rig på, gør vores tale udtryksfuld og rummelig. Takket være dem kan vi formidle vores tanker mere dybt og levende, derfor er de så værdifulde.
Derudover har hver af dem en ekstraordinær oprindelseshistorie. Takket være fraseologismer udvider vi ikke kun vores ordforråd. Når vi studerer dem, bliver vi mere erudite, vi lærer meget om historie og litteratur.
I denne artikel skal vi se på det vedvarende udtryk "til bedstefars landsby." Bemærk, at det betyder, hvor det er relevant. Og naturligvis dykke ned i historien om dens oprindelse. Selvom det sandsynligvis er kendt for mange læsere, fordi udtrykket stadig er relevant og ikke forældet over tid.
"Til landsbyen bedstefar": betydningen af sætningsologi
For at fortolke dette udtryk henvender vi os til autoritative ordbøger. De formidler mest nøjagtigt deres mening. Lad os først vende os til den forklarende ordbog for S.I. Ozhegova. Når han overvejede ordet "landsby" glemte han ikke at nævne udtrykket "til landsbyen bedstefar." Betydningen af fraseologi i den er "på en bevidst ufuldstændig, unøjagtig adresse." Det bemærkes, at udtrykket har en samtale stil.
Vi henvender os også til en mere specialiseret ordbog - fraseologisk, redigeret af Stepanova M.I. I det gik forfatteren heller ikke glip af den stadige tur "til landsbyen til bedstefar." Betydningen af sætningsologi i denne ordbog er "ukendt hvor". Det bemærkes, at udtrykket er ironisk.
Begge fortolkninger ligner hinanden. Uden tvivl betyder udtrykket en ukendt adresse.
"Til landsbyen til bedstefar": sætningens oprindelse
Etymologien for stabile udtryk er forskelligartet. Nogle vendinger er folks ordsprog, andre er forbundet med sagn og historiske begivenheder, og andre er med litterære værker.
Udtrykket, vi overvejer, optrådte i 1886. Det var dengang historien om A. Chekhov "Vanka" kom ud. Dette udtryk gik derfra.
I denne triste historie skriver hovedpersonen - en forældreløs Vanka - et brev til sin bedstefar. I det beskriver han sine vanskeligheder med livet med skomageren, som han er knyttet til. Han beder om at hente den, minder om de glade øjeblikke i livet i landsbyen. Vanka ved dog ikke adressen, hvor man skal sende brevet. Han skriver simpelthen "Til landsbyen til bedstefar Konstantin Makarych." Så denne sætning dukkede op og straks rodede.
Det er værd at bemærke, at mange husker denne hjerteskærende historie takket være dette udtryk. Han viser al håbløshed i den forældreløse position. Drengen ved ikke engang adressen på sit hjem og kan ikke vende tilbage der. Læseren forstår, at Vankas håb om, at hans bedstefar læser brevet, er synd på ham og henter ham ikke bliver til virkelighed. Hans ord når ikke den gamle mand, og han bliver nødt til at leve under så vanskelige forhold videre.
