Japan er et unikt land. Hvad ligger der bag disse ord? Den specielle natur, kultur, religion, filosofi, kunst, livsstil, mode, køkken, den harmoniske sameksistens af højteknologi og gamle traditioner såvel som det japanske sprog i sig selv er lige så vanskelige at lære, som de er fascinerende. En af de vigtigste dele af sproget er for- og efternavne. De bærer altid et stykke historie, og japanerne er dobbelt nysgerrige.
Dekrypter navn
Hvorfor skal vi udlændinge vide alt dette? For det første, fordi det er informativt og interessant, fordi japansk kultur har trængt ind i mange områder af vores moderne liv. Det er meget spændende at tyde navnene på berømte mennesker: for eksempel animatøren Miyazaki - “tempel, palads” + “kappe”, og forfatteren Murakami - “landsby” + “top”. For det andet er alt dette længe og fast blevet en del af ungdomsunderkulturen.
Fans af tegneserier (manga) og animation (anime) elsker simpelthen at tage forskellige japanske navne og efternavne som pseudonymer. Samp og andre onlinespil bruger også aktivt sådanne aliaser til spillerfigurer. Og ikke underligt: sådan et kaldenavn lyder smukt, eksotisk og mindeværdig.
Disse mystiske japanske for- og efternavne
Landet med den stigende sol vil altid finde, hvordan man overrasker en uvidende udlænding. Det er bemærkelsesværdigt, at når han optager eller foretager en officiel præsentation af en person, først kommer hans efternavn, og derefter navnet, for eksempel: Sato Aiko, Tanaka Yukio. For det russiske øre lyder dette usædvanligt, og det kan derfor være ret vanskeligt for os at skelne japanske navne fra hinanden. Japanerne selv skriver ofte deres efternavne med store bogstaver for at undgå forvirring når de kommunikerer med udlændinge. Og det gør virkelig opgaven lettere. Heldigvis er det sædvanligt, at japanerne kun har et navn og et efternavn. Og sådan en form som et patronym (patronym), dette folk har slet ikke.
Et andet usædvanligt træk ved japansk kommunikation: aktiv brug af konsoller. Desuden er disse præfikser oftest knyttet til efternavnet. Europæiske psykologer siger, at der ikke er noget mere behageligt for en person end lyden af hans navn - men japanerne synes tilsyneladende anderledes. Derfor bruges navne kun i situationer med meget tæt og personlig kommunikation.
Hvilke præfikser er tilgængelige på japansk?
- (efternavn) + værdighed - universel høflig behandling;
- (efternavn) + sig selv - appel til regeringsmedlemmer, direktører i virksomheder, gejstlige; bruges også i stabile kombinationer;
- (efternavn) + sensei - en appel til kampsportmestre, læger såvel som fagfolk inden for ethvert felt;
- (efternavn) + kun - appel til unge og unge, såvel som den ældste til den yngre eller højere til den lavere (for eksempel chefen til den underordnede);
- (navn) + chan (eller chan) - appel til børn og blandt børn under 10 år; forældres appel til deres afkom i enhver alder; i en uformel indstilling - til elskere og nære venner.
Hvor ofte bruges japanske for- og efternavne? Dette er overraskende, men selv familiemedlemmer kalder hinanden sjældent ved navn. I stedet anvendes specielle ord, der betyder "mor", "far", "datter", "søn", "ældre søster", "yngre søster", "ældre bror", "yngre bror" osv. Til disse ord præfikser "chan (chan)" tilføjes også.
Kvindelige navne
Piger i Japan kaldes ofte for navne, der betyder noget abstrakt, men samtidig smukt, behageligt og feminint: “blomst”, “kran”, “bambus”, “vandlilje”, “krysantemum”, “måne” og lignende ligesom det. Enkelhed og harmoni - det er det, der adskiller japanske navne.
Kvindenavne indeholder i mange tilfælde stavelser (hieroglyfer) “mi” - skønhed (for eksempel: Harumi, Ayumi, Kazumi, Mie, Fumiko, Miyuki) eller “ko” - et barn (for eksempel: Mayko, Naoko, Haruko, Yumiko, Yoshiko, Hanako, Takako, Asako).
Det er interessant, at nogle piger i det moderne Japan betragter afslutningen “ko” som umoderne og udelader den. Så for eksempel forvandles navnet "Yumiko" til en daglig anvendt "Yumi". Og venner til denne pige drejer "Yumi-chan."
Alle ovenstående er ganske almindelige japanske japanske navne i vores tid. Og pigens efternavne er også kendetegnet ved slående poesi, især hvis du oversætter en eksotisk kombination af lyde til russisk. Oftest formidler de billedet af et typisk japansk landsbylandskab. For eksempel: Yamamoto - “bjerggrunden”, Watanabe - “krydse omgivelserne”, Iwasaki - “klippekappe”, Kobayashi - “lille skov”.
En hel poetisk verden opdages ved japanske navne og efternavne. Kvinders ens ligner især hoku-værker, overraskende med smuk lyd og harmonisk betydning.
Mandlige navne
Navnene på mænd er de mest vanskelige at læse og oversætte. Nogle af dem er dannet af substantiver. For eksempel: Moku (“tømrer”), Akio (“smuk”), Ketsu (“sejr”), Makoto (“sandhed”). Andre er afledt af adjektiver eller verb, for eksempel: Satoshi (“smart”), Mamoru (“beskytte”), Takashi (“høj”), Tsutomu (“prøve”).
Meget ofte inkluderer japanske maskuline navne og efternavne hieroglyfier, der angiver køn: "mand", "mand", "helt", "assistent", "træ" osv.
Ofte brugen af ordinære tal. Denne tradition stammer fra middelalderen, da familier havde mange børn. For eksempel betyder navnet Ichiro "første søn, " Jiro betyder "anden søn, " Saburo betyder "tredje søn, " og så videre op til Juro, hvilket betyder "tiende søn."
Japanske drengnavn og efternavne kan oprettes ganske enkelt på grundlag af de tilgængelige tegn på sproget. I de kejserlige dynastieres dage har ædle mennesker lagt stor vægt på, hvordan man kalder sig selv og deres børn, men i det moderne Japan gives præference blot det, man kunne lide i lyd og mening. På samme tid er det absolut ikke nødvendigt for børn fra den samme familie at bære navne med en fælles karakter, som det traditionelt blev praktiseret i fortidens kejserlige dynastier.
Alle japanske mandlige navne og familienavne er forenet med to tegn: semantiske ekko fra middelalderen og vanskeligheder med at læse, især for en udlænding.
Almindelige japanske efternavne
Efternavne er kendetegnet ved et stort antal og variation: ifølge sprogfolk er der mere end 100.000 navne på det japanske sprog. Til sammenligning: der er 300-400 tusinde russiske efternavne.
I øjeblikket er de mest almindelige japanske efternavne: Sato, Suzuki, Takahashi, Tanaka, Yamamoto, Watanabe, Saito, Kudo, Sasaki, Kato, Kobayashi, Murakami, Ito, Nakamura, Oonishi, Yamaguchi, Kuroki, Higa.
Mærkelig faktum: Japanske navne har forskellige populariteter, afhængigt af området. For eksempel, i Okinawa (landets sydligste præfektur), er efternavne Chinen, Higa og Shimabukuro meget almindelige, mens de i resten af Japan er meget få. Eksperter tilskriver dette forskelle i dialekter og kultur. På grund af disse forskelle kan japanerne kun sige, hvor de kommer fra ved hjælp af deres samtalepartner alene.
Sådanne forskellige navne og efternavne
I europæisk kultur er visse traditionelle navne karakteristiske, hvorefter forældre vælger det bedst egnede til deres baby. Modetrends ændres ofte, og den ene eller den anden bliver populær, men sjældent kommer nogen specielt med et unikt navn. I japansk kultur er tingene forskellige: der er meget mere enkle eller sjældne navne. Der er derfor ingen traditionel liste. Japanske navne (og efternavne også) stammer ofte fra nogle smukke ord eller sætninger.
Poesi navngivet
Den udtalte poetiske betydning skelnes først og fremmest af kvindelige navne. For eksempel:
- Yuri - "Vandlilje."
- Hotaru - “Firefly”.
- Izumi - springvand.
- Namiko - "Bølgenes barn."
- Aika - “Love Song”.
- Natsumi - "Sommerskønhed."
- Chiyo - "Evigheden."
- Nozomi - "Håb."
- Ima - "Gave."
- Rico - “The Jasmine Child”.
- Kiku - "Chrysanthemum."
Imidlertid kan du blandt de mandlige navne finde smukke betydninger:
- Keitaro - "Velsignet."
- Toshiro - "talentfuld."
- Yuki - "Sne";.
- Yuzuki - Den halvmåne.
- Takehiko - Bambusprinsen.
- Rydon - "God af torden."
- Tohru - “Hav”.
Efternavn poesi
Der er ikke kun smukke japanske navne. Og efternavne kan være meget poetiske. For eksempel:
- Arai - The Wild Well.
- Aoki - "Ungt (grønt) træ."
- Yoshikawa - "Happy River".
- Ito - "Wisteria".
- Kikuchi - "Dam med krysantemum."
- Komatsu - "Lille fyr".
- Matsuura - “Pine Bay”.
- Nagai - Den evige godt.
- Ozawa - Den lille sump.
- Oohashi - Den store bro.
- Shimizu - "Rent vand."
- Chiba - "tusind blade."
- Furukawa - “Den gamle flod”.
- Yano - "Pil på sletten."
Få dig til at smile
Nogle gange er der sjove japanske navne og efternavne, eller rettere sagt, sjove lyde til det russiske øre.
Blandt disse kan man notere mandlige navne: Bank, Tikhaya (vægt på "a), Usyo, Dzioban, Sosi (vægt på" o "). Blandt kvindernes er det sjovt for en russisk-talende person at høre: Hey, Wasp, Ori, Cho, Ruka, Rana, Jura. Men sådanne latterlige eksempler er ekstremt sjældne i betragtning af den rige vifte af japanske navne.
Hvad angår efternavne, kan du snarere finde en mærkelig og vanskelig at udtale kombination af lyde end en sjov. Imidlertid opvejes dette let af talrige morsomme parodier af japanske navne og efternavne. Naturligvis blev de alle opfundet af russisk-talende jokere, men der er stadig nogle fonetiske ligheder med originalerne. For eksempel en sådan parodi: den japanske racer Toyama Tokanawa; eller den japanske sangerinde Tohripo Tovizgo. Bag alle disse "navne" kan man let gætte en sætning på russisk.
