Serbiske kvindelige navne imponerer med deres mangfoldighed. De lyder ikke kun smukt: hvert feminint navn er fyldt med særlig betydning og har flere forkortede versioner. En funktion af serbiske navne er muligheden for at angive enhver version af dem i dokumenter.
Hedensk oprindelse
Serbere gav ofte barnet et navn, der bar funktionen "beskyttelse". Det var et overtroisk folk, og forældre forsøgte at beskytte babyen mod onde ånder og kaldte ham på en særlig måde.
Serbiske kvindelige navne på den tid og deres betydning: Gordana (stolt), Tiyana (fred), Bogena, Boyana (kamp). Pigerne blev kaldt efter deres personlige karaktertræk, idet de fik navn, der angiver dyr, planter, bær: Senka (skygge), Dzhegoda (jordbær, bær), Srebryanka (sølv), Militsa (sød), Slavitsa (herlig), Vedrana (sjov) Dejan (initiativrig).
Kristen oprindelse
I anden halvdel af 1800-tallet kom kristendommen til Serbien fra Byzantium. Siden den tid skulle beboerne kun have kaldt deres børn ved fødslen med kanoniske navne, der havde et kirkeformål. Oprindeligt var de hovedsageligt oldtidens græsk eller romersk æra i den tidlige kristendom.
Piger begyndte at blive kaldt: Sophia (visdom), Natalia, Natasha (kirkejul), Jovana (god gud), Angela (engel), Militsa (kære), pil (fra herligheden. "Piletræ"), Slavna (storslået), Valeria (stærk), Snezhana (kvinde af sneen), Yana (benådt af Gud), Anna (Guds barmhjertighed) og så videre.
De kanoniske navne har slået rod i lang tid blandt serberne, der er vant til at kalde børn på deres modersmål.
Efter 1945 blev valg af navne frie. Dette blev lettet ved etablering af socialisme i hele Serbien. På dette tidspunkt vises navne på baggrund af deres eget ordforråd.
Uddannelsesfunktioner
Serbiske kvindelige navne dannes i 20% af tilfældene ved hjælp af suffikset "ka". På russisk giver dette suffiks ordet en nedsættende konnotation, mens det i Serbien ikke har nogen leksikalsk belastning: Zhivka, Slavyanka, Zdravka, Milinka. I kvindelige navne findes der også suffikser “ina”, “ana”, “itza” (Snezhana, Yasmina, Slavitsa, Lilyana, Zoritsa). Alle serbiske kvindelige navne slutter med "a".
Pigerne, der blev født i ædle familier, fik navn, der bestod af to rødder - Dregoslava, Radmila, Negoslava, Negomira. Men de var sjældne, da et sammensat navn hovedsageligt blev givet til en mand.
