politik

Østrigsk præsident valgt trods skandale og genvalg

Indholdsfortegnelse:

Østrigsk præsident valgt trods skandale og genvalg
Østrigsk præsident valgt trods skandale og genvalg
Anonim

I 2016 vakte Østrig medieopmerksomhed. Præsidentvalget i landet var ikke uden skandale og genvalg. Alt endte fredeligt og inden for rammerne af loven. Politikeren, der tabte i anden runde indrømmede nederlag, opfordrede han landets borgere til at forene og arbejde sammen.

Statschef i en politisk struktur

Staten er en parlamentarisk republik, hvor forfatningen for 1920 er i kraft. Østrigs præsident betragtes som hovedet. Hans beføjelser er at repræsentere staten på den internationale arena, underskrive traktater, udpege og fjerne kansleren, opløse Nationalrådet og Landtag. Han kommanderer også landets væbnede styrker.

Statschefen vælges for en periode på seks år. Desuden kan den samme person ikke være præsident i mere end tolv år.

Formand for 2004-2016

Image

Heinz Fischer havde været ved magten i tolv år inden valget i 2016. Han blev født den 10/09/1938. Han modtog sin juristeksamen fra universitetet i Wien. Den kommende præsident kom til parlamentet i 1971. I firserne af det tyvende århundrede var han videnskabsminister og siden 1993 professor i statsvidenskab.

I 2004 blev Fisher statsoverhoved. Efter at have vundet valget, suspenderede han sit medlemskab i PSD. Det er sædvanligt i landet, at præsidenten for Østrig udfører sine funktioner objektivt. Derfor besluttede Fisher at være en ”overpartipræsident”.

I 2009 stod politikeren igen som kandidat. Valget fandt sted i 2010, hvor Fisher vandt og fik et overvældende antal stemmer. Lidt over halvfjerds procent af vælgerne stemte for ham. På samme tid blev den laveste valgdeltagelse registreret, hvilket udgjorde ca. trettifem procent.

Valg og genvalg 2016

Image

Østrigs præsident vælges på grundlag af forfatningen, loven fra 1971, som ændret. Regeringen fastlægger afstemningsdagen. Borgere over 16 år deltager i valget.

Den kandidat, der har modtaget mere end halvdelen af ​​stemmerne, vælges. I mangel af flertal afholdes en yderligere runde efter fire uger. To kandidater med flest stemmer efter resultaterne af den første runde deltager i den.

Siden 1982 har der været en lov, hvorefter kun en kandidat kan deltage i valget. I dette tilfælde afholdes de i form af en folkeafstemning. Loven blev foreskrevet, hvis den nuværende præsident bliver den eneste kandidat. Lignende præcedens er endnu ikke opstået. I 2007 blev metoden til afstemning pr. Post legaliseret.

I 2011 blev loven fra 1919 ophævet, hvorefter repræsentanter for Habsburg-dynastiet ikke er berettigede til at ansøge om præsident.

Kandidater til stillingen som statsoverhoved i 2016:

  • Alexander van der Bellen;

  • Irmgard Griss;

  • Norbert Hofer;

  • Rudolph Hundstorfer;

  • Andreas Kohl;

  • Richard Lugner.