I europæiske lande som i resten af verden er en persons identitet blevet identificeret i mange århundreder ved hans navn. Et eksempel er Guds søn selv, som ved fødslen blev navngivet Emmanuel og derefter kaldet Yeshua. Behovet for at skelne forskellige mennesker med samme navn krævede forklarende tilføjelser. Så frelseren begyndte at kalde Jesus fra Nazareth.
Da tyskerne fik efternavne
Tyske efternavne opstod efter samme princip som i andre lande. Deres dannelse i bondemiljøet i forskellige lande fortsatte indtil det 19. århundrede, det vil sige i tiden faldt sammen med færdiggørelsen af statsbygningen. Dannelsen af et forenet Tyskland krævede en klarere og mere entydig definition af, hvem der er hvem.
Imidlertid var der allerede i XII århundrede på den nuværende Forbundsrepublik Tysklands territorium adel, og derefter dukkede først tyske efternavne op. Som i andre europæiske lande bruges mellemnavnet ikke til identifikation. Men ved fødslen får babyen som regel to navne. Du kan kontakte enhver person ved at tilføje et ord, der betyder køn. Kvindelige tyske efternavne adskiller sig ikke fra mandlige, de bruger simpelthen præfikset “frau” foran sig.
Typer af tyske efternavne
I henhold til sproglig oprindelse kan tyske efternavne opdeles i grupper. Den første og mest almindelige er dannet af navne, for det meste mandlige. Dette skyldes det faktum, at massefordelingen af efternavne fandt sted i en ret kort (i historisk forstand) periode, og der var ganske enkelt ikke tid til manifestation af nogen sofistikeret fantasi.
Efternavne stammer fra fornavn
De enkleste af dem er dem, hvis skabelse de ikke filosofiserede i lang tid, men blot dannede dem på vegne af deres første ejer. De kaldte en bonde Walter, og hans efterkommere fik dette navn. Vi har også Ivanovs, Sidorovs og Petrovs, og deres oprindelse ligner den tyske Johannes, Peters eller tyskerne. Set fra historisk baggrund siger sådanne populære tyske efternavne lidt, bortset fra at en eller anden gammel stamfar blev kaldt Peters.
Erhverv som et morfologisk grundlag for et efternavn
Tyske efternavne, der taler om den professionelle tilknytning af deres første ejer, kan man sige, stamfaren, er noget mindre almindelige. Men mangfoldigheden i denne gruppe er meget bredere. Det mest berømte efternavn deri er Mueller, det betyder "møller" i oversættelse. Den engelske modstykke er Miller, og i Rusland eller Ukraine er det Melnik, Melnikov eller Melnichenko.
Den berømte komponist Richard Wagner kunne have antydet, at en af hans forfædre var engageret i godstransport på sin egen vogn, forfader til historiefortælleren Hoffmann ejede sit eget hus i gården, og oldefaren til pianisten Richter var en dommer. Schneiders og Shredders var engang skræddersyet, og sangerne elskede at synge. Der er andre interessante tyske mandlige efternavne. Listen videreføres af Fischer (fisker), Becker (bager), Bauer (bonde), Weber (væver), Zimmermann (tømrer), Schmidt (smed) og mange andre.
Der var en gang under krigen Gauleiter Koch, den samme, der blev sprængt af underjordiske geriljaer. Oversat betyder hans efternavn "cook". Ja, han lavede grød …
Efternavne som beskrivelse af udseende og karakter
Nogle mandlige og muligvis kvindelige efternavne kommer fra udseendet eller karakteren af deres første ejer. For eksempel betyder ordet "lange" i oversættelse "lang", og vi kan antage, at dets oprindelige grundlægger var højt, som han modtog et sådant kaldenavn for. Klein (lille) er det modsatte. Krause betyder "krøllet", et sådant attraktivt træk ved håret hos en eller anden Frau, der levede et par århundreder siden, kan arves. Forfædrene til Fuchs var sandsynligvis listige som ræve. Forfædrene til henholdsvis Weiss, Brown eller Schwartz var blondiner, brunhårede eller brunetter. Hartmans blev kendetegnet ved fremragende sundhed og styrke.
Slaviske oprindelse af tyske efternavne
De tyske lande i øst grænsede altid af slaviske stater, og dette skabte betingelserne for gensidig penetration af kulturer. Kendte tyske efternavne med enderne "-its", "-s", "-of", "-ek", "-ke" eller "-sky" har en udtalt russisk eller polsk oprindelse.
Lutzov, Disterhof, Dennitz, Modrov, Janke, Radetzky og mange andre har længe været vant til, og deres samlede andel er en femtedel af det samlede antal tyske efternavne. I Tyskland opfattes de som deres egne.
Det samme gælder slutningen "-er", afledt af ordet "yar", der betyder på det gamle slaviske sprog for mennesker. Maleren, teslyaren, fiskeren, bageren er klare eksempler på sådanne tilfælde.
I tysklandsperioden blev mange lignende efternavne simpelthen oversat til tysk, ved at vælge de passende rødder eller erstatte afslutningen med "-er", og minder nu intet om deres ejers slaviske oprindelse (Smolyar - Smoler, Sokolov - Sokol - Falk).
Baron baggrunde
Der er meget smukke tyske efternavne, der består af to dele: den vigtigste og præfikset, normalt "baggrund" eller "der". De indeholder oplysninger ikke kun om unikke egenskaber ved udseendet, men også om berømte historiske begivenheder, hvor ejerne af disse kaldenavne deltog, nogle gange aktive. Derfor er efterkommere stolte af sådanne navne og husker ofte deres forfædre, når de vil fremhæve deres egen gode fødsel. Walter von der Vogelweid - det lyder! Eller her er von Richthoffen, piloten og den røde baron.
Imidlertid er ikke kun tidligere herlighed årsagen til sådanne komplikationer i skrift. Oprindelsen til tyske efternavne kan være meget mere prosaisk og tale om det område, hvor personen blev født. Hvad mener for eksempel Dietrich von Byrne? Alt er klart: hans forfædre kommer fra Schweiz hovedstad.
Tyske efternavne på det russiske folk
Tyskerne i Rusland har levet siden før Petrine-tiderne og befolket etnisk hele områder kaldet "bosættelser". Dog blev alle europæere kaldet på den måde, men under den store kejsereformator blev tilstrømningen af immigranter fra tyske lande opmuntret på enhver måde. Processen fik fart under Katarina den store regeringsperiode.
Tyske kolonister bosatte sig i Volga-regionen (Saratov og Tsaritsin-provinserne) såvel som i Nye Rusland. Et stort antal lutherske konverterede derefter til ortodoksi og assimilerede, men de forblev med tyske navne. For det meste er de de samme som dem, der blev båret af indvandrere, der kom til det russiske imperium i det 16.-18. Århundrede, undtagen når kontorister, papirarbejdere, begik fejl og gejstlige fejl.
Jødiske navne
Rubinstein, Hoffmann, Aizhentshtayn, Vaysberg, Rosenthal og mange andre navne på borgere fra det russiske imperium, Sovjetunionen og post-sovjetiske lande, betragter mange fejlagtigt jødisk. Dette er ikke tilfældet. Der er dog en vis sandhed i denne erklæring.
Faktum er, at Rusland siden slutningen af det 17. århundrede er blevet det land, hvor enhver initiativrig og hårdtarbejdende person kunne finde sin plads i livet. Der var nok arbejde for alle, nye byer blev bygget i et fremskyndet tempo, især i Nye Rusland, erobret fra det osmanniske imperium. Det var dengang, Nikolaev, Ovidiopol, Kherson og selvfølgelig perlen i det sydlige Rusland - Odessa dukkede op på kortet.
Ekstremt gunstige økonomiske forhold blev skabt for udlændinge, der kom til landet, såvel som for deres egne borgere, der ønskede at udforske nye lande, og politisk stabilitet, støttet af den regionale lederes militære magt, garanterede, at denne situation ville forblive i lang tid.
I øjeblikket er Lustdorf (Merry Village) blevet en af Odessa-forstæderne, og derefter var det en tysk koloni, hvor indbyggernes største besættelse var landbrug, hovedsageligt vinproduktion. De vidste også, hvordan man brygger øl.
Jøder, berømte for deres erhvervskyndige, handelsmæssige vener og håndværksevner, forblev heller ikke ligeglade med opkaldet fra den russiske kejserinde Catherine. Derudover kom musikere, kunstnere og andre kunstnere af denne nationalitet fra Tyskland. Efternavnene til de fleste af dem var tyske, og de talte jiddisk, som i det væsentlige er en af de tyske sprogs dialekter.
På det tidspunkt var der en "Bale af bosættelse", der dog skitserede en tilstrækkelig stor og ikke værre del af imperiet. Ud over Sortehavsregionen tog jøder en fan af mange områder i den nuværende Kiev-region, Bessarabia og andre frugtbare lande, efter at have bygget små byer. Det er også vigtigt, at det kun var obligatorisk at bo under bopælet for de jøder, der forblev trofaste mod jødedommen. Ved at acceptere ortodoksi kunne alle bosætte sig i enhver del af et stort land.
Således blev bærere af tyske efternavne indvandrere fra Tyskland med to nationaliteter på én gang.
