Ikke underligt, at det russiske sprog kaldes stort og magtfuldt. Dets grundlæggende ordforråd er ægte rigdom. Og de rigtige diamanter midt i al denne pragt er uden tvivl utallige formspråk. De beriger, dekorerer og gør samtale og litterær tale særlig udtryksfulde.
Betydningen af fraseologi
Når vi udveksler bemærkninger med hinanden, bemærker vi undertiden ikke engang, at vi bruger et stabilt udtryk i en samtale, de er så organisk indskrevet på sproget. Og den mest interessante ting er, at vi næppe tænker på deres indre betydning, når vi udtaler folkelig eller bogfraseologisme. Og endnu mere så over oprindelsen. Og hvis nogen pludselig specifikt spurgte, hvad udtrykket “hund i krybben” betyder, ville det ikke med det samme have fundet, hvad man skulle svare. Selvom det bruges ganske ofte.
En af de fraseologiske ordbøger forklarer betydningen af formspråket på denne måde: det betegner en situation, hvor nogen ikke tillader en anden at bruge et objekt, ting, holdning, mulighed, som i sig selv er helt unødvendigt. Det er en vane at bruge denne sætning, selvfølgelig, med en afvisende tone i forhold til personen. Det kan dog anvendes, selv når man taler om en gruppe mennesker, et socialt kollektiv og endda en hel stat. Og dens betydning er gennemsigtig: når alle disse enheder ejer noget, men de selv ikke bruger det og ikke tillader andre at gøre det.
Historien om oprindelsen af udtrykket "hund i krybben"
Først og fremmest husker samtidige en tv-film med det navn. De er sikre på, at det er fra ham, man skal danse for at bestemme, hvad udtrykket ”hund i krybben” betyder.
Nogle vil huske, at båndet blev optaget på komedien Lope de Vega. Men ikke alle vil forstå, af hvilken grund både kilden og filmen "Hund i hø" hedder det. Betydningen vil blive klar, når vi lærer om oprindelsen af dette udtryk, som der er to synspunkter på.
I henhold til den første går det tilbage til den ensbetegnede fabel af Aesop. Det henviser til en hund, der har slappet af i høet og brommer truende mod de heste, der vil henvende sig til ham. ”Nå, en skamløs væsen, ” kunne en hest ikke stå. "Og du spiser ikke hø, og du slipper os ind." Fra denne moral er afledt: leve, siger de, og lad andre leve.
Den anden udtalelse går ind i russisk folklore. Det antages, at dette er en afkortet form for ordsprog: "Hunden ligger i krybben, spiser ikke og giver ikke kvæg."
Synonymer
Når man har fundet ud af, hvad udtrykket ”hund i krybben” betyder, kan man let finde stabile sætninger med en lignende betydning. Dette kan omfatte udtrykket "hverken mig selv eller den anden": "Nå, hvad, ven, beslutter du med denne dacha? Det er nødvendigt at gøre noget og derefter - hverken for sig selv eller for andre. ” I denne situation er det pågældende udtryk passende.
Sådanne frasologiske enheder med en forklaring af en lignende situation som "Jeg selv vil ikke give noget forband (e), og jeg vil ikke give det til en anden", har nøjagtig den samme betydning med "en hund i krybben". Og indirekte: "Det er svært at bære, men det er en skam at smide det væk."
For øvrig kan en lignende parallel spores på andre europæiske sprog, som gør det muligt for os at antage en antagelse om det ældgamle oprindelse af billedet af en hund i høet som en slags standard for grådighed, grådighed og en uvenlig holdning til andre mennesker.
Så engelske fraseologiske enheder (som) hunden i krybben (bogstavelig oversættelse "hund i en krybbe"), såvel som franske n'en mange pas et n'en donne pas ("den spiser ikke og den giver ikke"), og le chien du jardinière ("gartnerhund"), har den samme betydning som vores "hund i krybben."
modsætninger
Som regel er fraseologiske antonymer meget mindre almindelige end f.eks. Synonymer. Antonymer-idiomer, det modsatte i betydningen af hvad udtrykket "hund i krybben" betyder, er ikke fastgjort i moderne ordbøger over det russiske sprog.
Mere eller mindre i en bestemt sammenhæng er udtrykket "så meget du vil" lignende i betydningen: ”Så Vanka siger det: har jeg virkelig brug for alt dette? Tag så meget du vil. ”
Med en lille overdrivelse kan man betragte sætningen fra apostlen Jakobs brev som antonym: ”Al give er god.”
