I hvert land i verden er der visse unikke regler for høflighed og kommunikationsetiketter. Appel til en mand i Tyskland vil afvige fra de normer, der blev vedtaget i Frankrig, Rusland, De Forenede Stater, Storbritannien eller Japan. Inden man besøger landet (og for generel udvikling), tilrådes man på forhånd at studere sådanne nuancer af høflighed.
Telefonetikette
I Tyskland er det ikke sædvanligt at sige "hej", især hvis opkaldet er forretningsmæssigt. I henhold til reglerne om anstændighed skal den, der ringer, præsentere sig så detaljeret som muligt og først derefter angive formålet med hans opkald. Den, der modtager opkaldet, kalder sit navn højt og tydeligt i stedet for den sædvanlige hilsen. Efter at han har introduceret sig, skal han kaldes enten ved titel + efternavn eller Mr. (Herr, Herr) + titel (hvis nogen) + efternavn.
Den standard europæiske "hej" på den modsatte ende af ledningen vil føre til, at tyskeren bliver forvirret, generet og føler, at noget går galt. Dette vil skabe en ekstremt akavet situation.
Generelle regler for håndtering
Tyskerne accepteres ikke at henvende sig til hinanden ved navn, hvis de ikke er kendte nok. Nogle gange, selv i forretningsforhold, navngiver folk ikke deres navne og begrænser sig til et efternavn.
Høflighed og høflighed er grundlaget for kommunikationsetiketter i Tyskland. For eksempel er det ikke forbudt at tilføje ordet "mine" eller "mine", hvilket betyder mine / mine, til henholdsvis Tyskland og kvinder og mænd at tilføje til "frau" eller "ger". I mere formel kommunikation tilføjer de ofte “Liebe”, “Liber”, hvilket betyder kære / kære, og adresseres med navn eller efternavn, hvis appellen er højtidelig.
I flertallet henvender Damen und Herren (Damen und Herren), mine damer og herrer sig til publikum - meget ofte inden appellen tilføjer de “mine” og / eller “libe”.
Beboere i Tyskland er besat af verbal etik; det er uacceptabelt for dem at navngive en fremmed ved navn eller "dig", selvom en lille aldersforskel eller samtalepartner er lidt yngre. Tyskerne supplerer konstant deres tale med høflige vendinger, hvilket gør den maksimalt detaljeret og elskelig. En høflig adresse i Tyskland til en mand eller kvinde er det første skridt hen imod en gunstig kommunikation.
Appel til pigen
Det er sædvanligt at referere til voksne eller gifte kvinder som "frau", efter denne appel kan du tilføje hendes erhverv eller hendes mand, derefter hendes efternavn.
Fraulein henvender sig til unge piger.
Separat at sige "frau" eller "frayline" er stærkt afskrækket, dette er kun passende, når du kommunikerer med vedligeholdelsespersonalet (og det vil være noget uhøfligt). Hvis samtalenes navn eller erhverv er ukendt, kan du bruge ordet "læge", da det har mange betydninger på tysk og er relativt neutralt.
Appel til en mand i Tyskland
I Tyskland omtales kun mænd som "herre" eller herr (ger). Dette er den almindelige form for appel til en mand.
For tyskere vokser et erhverv eller grad tæt til et navn. Titlen er skrevet på døren til lejligheden (tyskere har ikke lejlighedsnumre), i rettigheder og identitetskort. Indehavere af en doktorgrad eller titlen på professor til at navngive "master" vil ikke længere være helt korrekte. I dette tilfælde er appel til en mand i Tyskland titlen + efternavn. F.eks. Professor Miller. Hvis han underviser, kan studerende kalde ham "master (ger) professor".
Som for "kvindelig" mulighed kan en appel til en mand i Tyskland ikke efterlades et efternavn eller titel / erhverv, så kun servicepersonale kontaktes. Hvis samtalepartneren ikke er kendt, er ordet "læge" velegnet som i den "kvindelige" version.
Høflige muligheder for at henvende sig til en mand og en kvinde
Det betragtes som høfligt at tilføje "mine (e)" før "ger", "frau" eller "fraulein".
Til højtidelig konvertering bruges det "mine (e) libe (p)" + navn (mein lieber).
Et særligt høfligt design er Sehr geehrter Herr (zer geerthe ger) + navn, der oversættes som "kære sir."
For at understrege respekt placeres sie ofte foran “frau” eller “ger”, hvilket svarer til det russiske “du”. Sie, Herr N - Du, Mr. N … - den mest høflige adresse i Tyskland til en mand.
Til høfligt at henvende sig til en person, der er yngre i alderen, bruges adjektivet "junge / junger" (junge / yunger), hvilket betyder "ung". For eksempel er "junger mann" en ung mand, eller "junge frau" er en pige.
Professionelle appeller
Når man kontakter inden for det professionelle forretningsområde, er ”kære kolleger” eller blot ”kolleger / kollega” - (liebe) kolleginnen og kollegen almindelige.
Hvis en person tjener i kirken og præsten, vender de sig til ham enten "bror" + navn (bruder) eller "søster" + navn (schwester). Hvis den person, du taler med, er en præst, skal du henvende dig til ham vater (vater), hvilket betyder "far" (betyder "hellig far").
Forældede behandlingsformer
Når du henvender dig til et blandet publikum, kan du bruge (meine) herrschaften (vigtigste gershaften), som betyder "damer og herrer."
Gnädige Frau / Herr. Gnedikhe oversætter som elskværdig.
Når du bruger forældede former, skal du dog være forsigtig, da de undertiden bruges på en ironisk måde, så disse udtryk kan misforstås i nogle kredse.
Uformelle appeller
I en familie adresseres de ved navn eller på samme måde som i Rusland: forældre, mor, far, bror, søster, tante, onkel og så videre. Der er kærlige appeller og følelsesmæssigt umalte, f.eks. Grov mutter (grov mutter), grov vater (grov vater), bruder (brooder), schwester (shvester).
Hvis du kærligt kalder en bror eller søster, tilføjes det mindskende suffiks -chen (høne), viser det sig "bror" eller "bror", "søster" eller "søster".
Hengiven indstillinger:
- Mutti er mor.
- Vatti - Far.
- Oma / Omi - Bedstemor.
- Opa / Opi - Bedstefar.
Ældre slægtninge undtagen forældre kaldes normalt ved navn, for eksempel "kære tante Anna" - liebe tante Anna.
For at henvende dig til en person i en uformel indstilling skal du bruge ordet mann (mand) eller mensh (mensh), der oversættes som "fyr" eller "mand", eller venshenskind (menshenskind), der er oversat på samme måde, men det siges med en mere entusiastisk eller ironisk konnotation.
For at vise en nedladende holdning i en uformel indstilling skal du bruge ordene art (kind) eller kleine (r) (kleine (p)), det oversættes som "barn", "baby" eller "baby".
Blandt venner er appellerne freund (in) (freund (in)) - det oversættes som "ven, kæreste." En sådan behandling er den mest neutrale og velkendte blandt andre. Kamerad (ind) bruges også ofte, ordet kom fra hæren, betyder det samme, men med en let ironisk skær. Ordet kumpel (i) er populært blandt unge. Det er kommet ind i hverdagens ordforråd fra ordforrådet for minerarbejdere.
