Ethvert sprog er et meget variabelt fænomen. Han forbedrer sig konstant, kasserer de unødvendige og ivrigt accepterer nye ord. Han tilpasser sig overraskende til sine transportører og beriker sig med nye, hidtil ukendte udtryk. De fleste af de nye ord kommer fra det engelske sprog, men asiatiske lande vinder langsomt popularitet blandt unge mennesker, hvis kultur stadig synes at være uforståelig for mange europæere. Japanske "anime" -tegninger, "manga" tegneserier, korte "drama" -serier - alt dette bringer en masse nye ord til ungdomsslang.
Hvem er chan og kun, hvordan bæres kigurumi, og hvad er skønheden ved onigiri? Det er meget let at besvare disse spørgsmål, bare dykke ned i den fantastiske kultur i Land of the Rising Sun.
Forskel i behandling
På mange europæiske sprog er der en sondring mellem at tale med en mand og en kvinde, men det udtrykkes normalt i forskellige ord, der blev brugt før efternavne (Mr. Smith og Miss Smith, Herr Crank og Frau Crank). I Asien er alt nøjagtigt det modsatte: De har specielle suffikser, der ikke kun angiver køn, men også social status, placeres efter samtalens navn eller efternavn. “Chan” og “kun” henviser nøjagtigt til disse “omvendte” suffikser. Derudover er de også mindre partikler, der understreger en god eller tværtimod forsømmelse.
For øvrig kan forskellige fortolkninger stadig spille en rolle her - europæere kan ikke enes om, hvorvidt den bløde lyd "h" findes på japansk, eller om den skal erstattes af "t". På grund af dette i stedet for "chan", "chan" udtales meget ofte, ændres betydningen ikke fra dette.
Så hvem er chants og coons?
Sådanne fantastiske suffikser
Suffikset "kun" bruges normalt af mænd eller til at henvise til en mand. Men hans forklaring er lidt mærkelig for en europæer: dette er en venlig holdning, men samtidig bevare en vis afstand mellem samtalerne. I den samme anime høres han ofte i samtaler mellem klassekammerater eller venner.
Hvad med chan? Hvad er dette? Dette suffiks er sukkerholdigt, sutter, sædvanligvis brugt i samtaler med en yngre end taleren eller lavere i social status, men er tæt på ham. Det vil sige, at brugen af ordet "chan" for at henvise en voksen til et barn, en fyr til en kæreste, et lille barn til sin kammerat (nemlig en lille!) Er ganske normal.
Forsigtig!
Men der er altid faldgruber. Hvem der trækker er allerede klar. Men anime-fans vil bemærke, at nogle gange i deres yndlingsserie bruger piger dette suffiks til at henvise til kammerater. Hvad skal man gøre med dette?
Faktisk er brugen af "chan" i forhold til en person med lige social status uhøfligt. Ikke en eneste uddannet japansk vil bruge dette suffiks med navnet på en ukendt pige eller bare en ven, fordi han vil fornærme hende med dette. Det samme gælder for henvisning til fyre - for dem er det ikke kun uhøflighed, men også at understrege femininitet, måske endda en vis forsømmelse fra samtalepartnerens side.
So. Chan - hvad er det? Dette er et suffiks, der ikke kun tillader at vise ens gode holdning, men også ydmyge en anden person - den fine linje mellem venlighed og uhøflighed er meget let at krydse.
Og på russisk?
Hvem er chants og coons på japansk er klar. Men overgangen af ord fra et sprog til et andet ledsages meget ofte af en transformation af deres betydning. Så for eksempel betyder ordet "nøjagtigt", der lyder det samme på russisk og engelsk i første omgang, "pænt" og i det originale "nøjagtigt". Vores suffikser har gennemgået de samme ændringer.
Og hvem er denne slags ungdom blandt russisktalende lande? Dette er enhver pige, det betyder ikke noget, om hun er asiatisk eller europæisk. Bare en betegnelse på et kvindeligt emne. Det er herfra, de velkendte i Runet “chans are not need” kom fra - afvisning af ethvert forhold til piger. På sin side er "kun" absolut enhver fyr.
Det er paradoksalt og interessant, at hvis suffikset "chan" bruges af både unge og unge af begge køn, så er "kun" mere almindeligt blandt piger i grundskolen og ungdomsskolealderen.
