Et navn er den første ting, et barn får fra sine forældre, når de bliver født. Vigtigheden af dette øjeblik i menneskets liv er stor. I dag argumenterer ingen med dette. Derfor forældre nærmer sig valget af barnets navn med alt ansvar. Dette har altid været tilfældet. Og navnene på mænd (hvad enten det var russisk, georgisk eller armensk) blev valgt blandt ethvert folk med særlig omhu.
Siden oldtiden var drengen den fremtidige beskytter af klanen, dens efterfølger. Man troede, at familiens velvære og velstand stort set var afhængig af velvalgte mandlige navne. I vores liv har de fleste mennesker en tendens til at observere deres folks skikke og traditioner, derfor kan viden om historien om oprindelsen af efternavne og navne deres betydning være meget nyttig.
Som kaldet i det førkristne Rusland
Navneordbogen i Rusland førkristen var rig og mangfoldig. Og det er ikke overraskende. Den mest fantastiske oprindelse var russiske slaviske navne. Mandlige titelformer kunne for eksempel angive serienummeret på barnets udseende i familien - Tretyak, Shestak, Chetvertak og andre.
En persons ydre egenskaber påvirkede også valget af et navn til ham. Der blev taget hensyn til farven på hår, øjne, hud, fysik. Herfra kom navnene Chernysh, Belyak, Tolstoy, Sukhoi og andre.
Karaktertræk, vaner og adfærd hos barnet undgik heller ikke voksne familiemedlemmers opmærksomhed. Resultatet af observationer af børn var forekomsten af navnene Creek, Scriaba, Nesmeyan, Bulgak (urolig).
Totemiske overbevisninger om de gamle slaver gav anledning til særlige navne. Mandlige russiske kaldenavne kunne angive navnene på ærede dyr og planter, for eksempel ulv, tyr, hvedegræs, sorrel.
Hvad hedder børnene?
I det førkristne Rusland kunne ordene, som folk blev kaldt, indikere tidspunktet for barnets fødselsår, hans ønskede eller uønskede udseende i familien. Troen på, at en persons navn er i stand til at afværge onde ånder, kunne også påvirke valg.
Håndværk, social status, oprindelse, ønsket om at bo sammen med naboer i venskab og harmoni - alt kunne afspejle det ord, babyen blev kaldt. I denne forbindelse kan listen over slaviske navne i det moderne menneske skabe et smil. Og nogle gange kan vi ikke engang forstå, hvad der vejledte vores forfædre.
Historikere kender mange førkristne navne. Mænds (russiske, gamle slaviske, gamle russiske) titler - Zhdan, Peresvet, Bogdan, Nezhdan, Veshnyak, Nemil, Tugarin, Chudin, Tatar - blev også udbredt blandt den tid. Og dette er ikke hele listen.
Der var få begrænsninger i valg af navne. Men det var de stadig. Dette vedrørte primært navnene på Rurik-dynastiet. Hver af dens grene havde et bestemt sæt titler, der oftest blev båret af repræsentanter for netop denne familie.
Navnene på den herskende adel adskilte sig i lyd fra de ord, som almindelige mennesker kaldte. De havde en dobbelt base og havde en vis semantisk belastning. For eksempel havde navnene Vladimir, Svyatoslav, Yaroslav, Svyatopolk, Vsevolod en forhøjet betydning og angav magt, tapperhed og ære.
Mange mener, at Oleg, Igor og Gleb er russiske mandlige navne. Men denne opfattelse er forkert, da de var lånt fra de skandinaviske sprog og på det tidspunkt havde en meget bred distribution. De kunne bæres af repræsentanter for adelige familier såvel som deres efterkommere.
Kristne navne
Hvordan var de? På tidspunktet for vedtagelsen af kristendommen i Rusland var der et etableret system med navne, der havde dybe historiske rødder. Men ortodoksi krævede underkastelse af de nye regler og normer.
Navnet blev givet til den person, der er født af kirken, ved hjælp af en særlig månedskalender, der blev kaldt de hellige. Der blev taget prøver for at få tag. Børn blev opkaldt efter de hellige martyrer, der glorificerede den kristne tro. Så forældrene påvirkede ikke valget for meget.
Ved dåb fik hver person et nyt navn til ære for en bestemt helgen. Det blev officielt for alle. Præsten gav forældrene kun valget af de navne, der var på barnets fødselsdag.
Det antages stadig, at den helgen, hvis ære personen er navngivet, er hans protektor og beskytter for livet.
Mandlige navne russisk-ortodokse såvel som kvinder har en anden oprindelse. Nogle af dem stammer fra det græske sprog, andre har jødiske, romerske, latinske rødder. I de nationaliteter, hvor navnene stammer fra, er de udstyret med en bestemt leksikalsk betydning. For det russiske sprog var deres lyd usædvanlig, provokeret undertiden fjendtlighed, latterliggørelse.
Nogle af navnene findes hyppigere hos hellige end andre, derfor bruges de mest udbredt, f.eks. Vasily, Alexander, Andrey. Nogle af prøverne til kritik af spædbørn blev helt glemt på grund af deres sjældne anvendelse.
Nye og gamle navne
I lang tid blev traditionen bevaret i Rusland. Ifølge hende havde en mand to navne - en embedsmand, der blev modtaget ved dåb, og den anden, der blev brugt i hverdagen. Dette skyldtes det faktum, at hver familie, familie havde visse skikke i kritik af børn. Ekos af denne tradition, kan vi observere i vores tid.
Derudover var det i familien sædvanligt at ære de ældste - deres autoritet blev betragtet som ubestridt. Forfædrene bar førkristne navne, og dette krævede respekt fra de yngre familiemedlemmer. Derfor tog det mere end hundrede år for folkelivet fra gamle slaviske navne. I dag er mange af os endda svære at forestille os, hvad de var.
Efterfølgende begyndte mange gamle slaviske navne at blive brugt som efternavn.
Tre former - folkelig, litterær, kirke
I historien med dannelsen af russiske navne er der en periode, hvor der på samme tid var tre former. Hver af dem havde en bestemt indflydelse på visse grupper af landets befolkning.
De fleste af navnene var de, der fortsat blev brugt af folket i hverdagen, det vil sige førkristne mønstre. Nogle gange blev de fundet i dokumenter. Denne praksis blev fjernet ved et særligt dekret af Peter I, der erklærede, at det eneste rigtige navn betragtes som det, der blev givet en person af kirken under dåbsceremonien.
I det XVII århundrede påvirkede alvorlige ændringer den ortodokse kirke. Patriark Nikon besluttede at rette op på de unøjagtigheder, der eksisterede i hendes bøger. Korrektioner blev også foretaget til de hellige.
Innovationer bragte en masse forvirring over normerne for udtale og brug af kristne navne, der var blevet etableret på det tidspunkt. Og så blev de allerede betragtet som litterære.
Gamle (russiske) mandlige navne gennemgik også visse ændringer. For eksempel var Ivan, vi kender os, tidligere John. De mennesker, der blev kaldt Kasyans, begyndte at blive kaldt Kassians. Danil forvandlet til Daniel, Sergey til Sergius, Alexei til Alexia.
Som historien viser, slog nye kristne navne ikke rod blandt folket. De blev kun brugt i kirkelig ordforråd.
Fuld og kort form for klager
Hvordan er de? Tilstedeværelsen af en kort og komplet form af navnet taler om det russiske sprogs originalitet. For mange nationer er dette uacceptabelt. Den fulde form af navnet bruges i officiel tale, i dokumenter. Til daglig brug i husholdningen er sådanne navne ikke altid praktisk, da de har en lyd, der ikke er karakteristisk for det russiske sprog. For eksempel Alexander, Peter, George og andre.
Den korte form af navnet blev dannet fra det fulde, men dets lyd er tilpasset det russiske sprog. Så det er mere praktisk for os at udtale og opfatte. Den korte form bruges i uformel tale, der bruges af mennesker, der er i et venligt, familie, tæt forhold.
Gamle mandlige russiske navne lød på en ny måde. Vi bruger dem stadig - dette er Sasha, Seryozha, Petya, Natasha, Olya osv.
Forringende og kærlige navne
Uden dem kan vi ikke forestille os os selv og vores kære. En særlig gruppe på det russiske sprog var sammensat af små, kærlige og andre navne med en følelsesmæssig farve. Disse prøver kan ikke være neutrale. De udtrykker en bestemt holdning hos en, der henvender sig til en person. Derfor er deres anvendelse begrænset. Under officielle betingelser er scoringen af sådanne navne fuldstændigt udelukket.
Hvad skal man navngive den nyfødte?
På det tidspunkt, hvor russiske mandlige navne på barnet blev tilbudt af kirken, var deres mangfoldighed ikke stor. Ordet, hvormed en person blev kaldt, var helt afhængig af den helgen, der blev født eller døde den dag, babyen blev født.
I dag er smukke mandlige navne (russisk, udenlandsk), der har en gammel oprindelse og er helt nye, "frit tilgængelige" for forældre, når de vælger muligheden for at kritisere den fødte dreng. Ingen påvirker deres valg.
Du behøver kun at tænke over det faktum, at dette navn bliver et slags telefonkort for en person i hele sit liv. Med det skulle barnet være behageligt, det skal glæde ham og skabe stolthed. Og drengens navn vil en dag blive grundlaget for et mellemnavn for sine børn. Dette skal huskes i dag, når forældre står over for et vanskeligt valg.
Sjældne og moderigtige navne
Det kan bemærkes, at en vis tendens udvikler sig med jævne mellemrum, når man vælger en prøve til kritik af et barn. På alle tidspunkter var der en mode til navne. Hyppigheden af brug af nogle førte til, at andre blev glemt og blev brugt ekstremt sjældent. En bestemt tid gik, og placeringerne af navnene ændrede sig.
F.eks. Var der tidspunkter, hvor russiske maskuline navne (moderne og moderne nu) blev betragtet som dissonante, upraktiske. Disse er sådanne prøver som Zakhar, Yeremey, Philip, Yegor og andre. Og i dag kan du møde drenge, der er stolte over, at deres forældre kaldte dem det.
Repræsentanter for de herskende dynastier, litterære figurer, fædrelandets helte og historiske figurer kunne påvirke mode i mænds navne. Og dette overrasker ingen.
