Kvindenavn, der er lånt fra græsk, har længe været velkendte for russiske ører. Mange af dem, såsom Catherine, Irina, Ksenia, Lydia eller Anastasia, opfattes ikke længere som fremmede, mens andre - Thekla, Evdokia, Agafya eller Barbara - af mange betragtes som almindelige mennesker
Gamle græske navne
Traditionen med græsk navngivning går flere tusinde år tilbage. Den gamle digter Homer, der er kendt fra skolen for sine episke digte "Iliaden" og "Odyssey", citerer navne i sine værker, der går tilbage til den kritiske-minoiske civilisation (XVI-XI århundreder f.Kr.). Lyttere af sagnene fra Trojan-krigen kunne allerede allerede ikke helt bestemme betydningen af navnet Hekub og være flov over at høre det rigtige navn Hippodamia, som bogstaveligt talt blev oversat som "temmet hest", som blev arvet af mange Achilles Briseider.
Kilder til den moderne græske navnepoken
Navnene på guder og gudinder i den olympiske pantheon - Afrodite, Athena, Nika - er stadig almindelige i Grækenland. Der bruges også rent græske kvindelige navne kendt fra historien - Electra eller Elena. En betydelig kilde til genopfyldning af den græske navneliste var kristen mytologi. Det var derfra, at sådanne smukke græske navne kom som Anastasia, Evdokia, Catherine, Elizabeth og Thekla. Under de nuværende globaliseringsbetingelser låner det græske sprog aktivt navn fra andre kulturer.
Traditionen med at vælge et navn i Grækenland
I Grækenland er der en særlig tradition for navngivning, der bestemte bevarelsen af gamle navne. Den første datter er opkaldt efter sin fademor, den anden er opkaldt efter sin mormor, og den tredje er opkaldt efter sin mødre tante. Naturligvis er afvigelser fra disse regler ikke ualmindelige, men de overholdes hovedsageligt, især i outback.
Funktioner ved udtale og stavning af græske navne
Følgende form for skrivning af moderne græske kvindelige navne accepteres i artiklen: i teksten gives de i overensstemmelse med den moderne udtale, og deres russiske korrespondance, hvis nogen, er angivet i parentes. Samtidig bør man tage hensyn til sprogsituationen i landet: frem til det 20. århundrede var den officielle dialekt af Hellas Kafarevusa - et sprog med en moderne oprindelse kunstigt skabt på grundlag af gamle græske normer. Kafarevus blev modsat af dimotik, bogstaveligt talt - "folkesprog", udviklet i henhold til sproglige love. Det sidstnævnte sejrede til sidst, men mange Kafarevus-ord bruges stadig på det talte sprog. Dette manifesteres i eksistensen af parrede varianter af navne som Georgios og Yorgos (en mindre version af Jorgis er også mulig).
Mest populære græske kvindelige navne
Mærkeligt nok, men først og fremmest besættes navnet på aramisk oprindelse - Mary. Det er sandt, at man kun skal tænke, og denne fremmedhed forsvinder. Grækenland er et ortodoks land med et meget stort antal troende. Navnene på tegn fra skrifterne er især populære i dette land, og de ryster.
Den græske ånd er imidlertid eklektisk. Selvom kristendommen erklærede en ubarmhjertig kamp mod hedendommen i dagets daggry, var den ikke i stand til helt at slette hedensk hedonisme fra grækerne. Tilsyneladende hører derfor det næst mest populære græske kvindelige navn til en af de mest berømte libertiner i det gamle Hellas - Eleani (Elena). Det er oversat til russisk som en "fakkel", og det er ikke overraskende: den gamle skønhed formåede at genoplive den ti år lange trojanskrig.
Det tredje smukke græske kvindelige navn på listen er Ikaterini. Hans nøjagtige oprindelse er ukendt, og i samlingerne af gamle græske myter kunne en sådan karakter ikke findes. Det antages, at dette navn, ligesom navnet på den middelalderlige kætteri, stammede fra ordet "kasaros" - rent.
På fjerde sted er beskedent et af de mest stolte græske kvindelige navne - Basiliki (Vasilisa). Som dets mandlige modstykke - Basilis (Basil) - betød det oprindeligt den kongelige titel. Da dronningenes og kejserindernes æra uigenkaldeligt gik, blev deres titel et ret almindeligt smukt kvindenavn.
Femte plads er hentet fra det mandlige navn George. I modsætning til den foregående kom det fra en slags besættelse, som grækerne tænkte over: "georgos" er oversat til russisk som "landmand". Det er usandsynligt, at dette navn ville have nydt en sådan popularitet i Grækenland, hvis det ikke var sket i kristendommens historie, St. George the Victorious.
Sjældne navne
I landsbyer beliggende i vanskeligt tilgængelige regioner bevares sjældne kvindelige græske navne takket være traditionerne med navngivning. Nogle gange er de indgået i dokumenter, der tager højde for deres antikke oprindelse, hvilket gør dem endnu mere usædvanlige (Homers sprog er endnu mere uforståeligt for den moderne græske end "Fortælling om bygone år" for os). Men selv uden at formidle træk ved artikulation, vil nogle navne stadig opleves underligt.
Disse ubehageligheder forekommer ikke, fordi navnet er oversat til russisk af et ikke alt for harmonisk ord. For eksempel lyder Alifini, Garufalia, Ilicinia, Falasia, Theoplasty ikke kun, men oversætter også smukt: Sandt, nellik, oprigtig, hav, skabt af Gud. Listen over traditionelle navne ændres konstant, og en græsk kvinde med det navn opfattes i Grækenland på samme måde som vi har en pige ved navn Predslava eller Dobronega.
På den sjældne liste kan du finde sådanne smukke kvindelige græske navne:
- Akrivi er streng.
- Anti eller Antus - en blomst.
- Kiveli - i gamle tider var populær i områder med intens kontakt med fønikiske navigatører (det er en helleniseret version af navnet på gudinden Cybele).
- Corina er det moderniserede antikke navn Corinna, der betyder "pige".
- Kstanti er gylden.
- Meropi - begavet med at tale.
- Politimi - respekteret af alle (eller mange).
- Harikliya - strålende glæde.
Lånte navne
Efter at have været styret af det romerske imperium, begyndte grækerne at indføre den romerske tradition for navngivning. Det er sådan, navnene Sevastiani (den kvindelige version af det mandlige navn Sebastian "kommer fra Sebastia"), Sylvia (fra latin oversættes som "skov"), Carolina ("Karls kvinde" eller "tilhører Karl"), Nataliya (muligvis stammende fra kognomen Natalius, og fra det romerske navn til juleferien - Natalis Domini).
I middelalderen tog grækerne et betydeligt antal navne med tysk oprindelse. Særligt nysgerrig her er historien til navnet Rose. Oprindeligt var det en kvindelig version af navnet Hrodheit ("herlig ejendom, velhavende"). Men senere blev oprindelsen glemt og tænkt igen med en orientering om blomsterrosaens latinske navn.
