Formspråket "som en ram til en ny port" (normalt i kombination med verb - ser eller stirrer) er meget berømt og brugt i dag. Dette siges normalt om en person, der var forbløffet af en vision, der var noget meget uventet for ham. Også dette formsprog bruges til at karakterisere en ikke særlig smart person, langsomt tænkende, fjollet, dum.
I sin tale, der leder efter billeder til sammenligning, henvender folk sig ofte til naturlige genstande. Så for eksempel ser de et fjols som noget ubevægeligt - et træ, en klub. Sammenlign lignende udtryk: "en stubbe med ører", "en stauroklub." Eller her er en sammenligning med et dyr: "dum, som en grå vallak." Sådan er udtrykket "som en ram til en ny port", betydningen er den samme. Dernæst giver vi to af de mest sandsynlige forklaringer på oprindelsen af denne sætningsologi.
Den første version. Fra livet
Den mest almindelige version af oprindelsen af dette formsprog er også den enkleste. Derfor vil vi præsentere det først. Det har rent "hverdagslige" rødder, derudover, som de siger, "zoologisk berettiget." Alle (og hvis nogen ikke kender det, så sandsynligvis læse om det) ved, at en ram er et dumt og stædigt dyr. Lammens natur er genstand for vane - om morgenen blev han kørt ud på den samme vej til græsset, og det indre var altid det samme. Så der er en historie, der på samme tid forklarer betydningen og kaster lys over fremkomsten af dette udtryk.
En gang om morgenen tilbragte en ejer en besætning med får, og mens de var væk, malede han porten i en anden farve. Eller måske helt opdateret. Om aftenen (og undertiden, forresten, blev rammene kørt ud til græsning i hele sæsonen), flokken vendte tilbage fra græsarealet, og hovedrammen - lederen af flokken - frøs ved den "nye" port, idet han undersøgt dumt en detalje af en usædvanlig farve. Det er uforståeligt: den oprindelige gårdhave, men portene er ikke ens. Står, ser og ikke et skridt fremad. Og med det markerer hele flokken tid.
Det er meget muligt, at efter at have taget den "nye" port for en ukendt fjende, begyndte dyret metodisk at angribe det og hamre det med horn. Her havde ejeren intet andet valg end at tage og overføre det dumme dyr til gården og derefter køre resten af flokken. De siger imidlertid, at der var en sag, da porten blev flyttet et par meter til højre. Stammen kom til sit tidligere sted og stod dumt og så på det sted, hvor indgangen plejede at være. Zoologer antyder, at lammets "styrke" er den visuelle hukommelse, som hjælper (og undertiden forhindrer) dem i at navigere i rummet.
Den anden version. historisk
Har den anden version nogen semantisk forbindelse med den første, forbliver et mysterium. Fordi rødderne til denne forklaring af oprindelsen af det berømte ordsprog går tilbage i tiden. Rams angiveligt i begyndelsen af vores æra begyndte at blive kaldt rams - stenobitnye og gate-breaking-værktøjer, på hvilke ende blev støbt jern eller bronzespidser anbragt til fæstningen i form af et ramhoved. Karthagerne angiveligt kom med dem, men billederne af disse værktøjer var kendt af arkæologer fra assyrerne.
Den hebraiske historiker Josephus skrev i det 1. århundrede e.Kr. om dette instrument som følger:
Dette er en uhyrlig bjælke, der ligner en skibsmast og udstyret med en stærk jernspids som et lamhoved, hvorfra det fik sit navn; i midten er det ophængt på tykke reb fra en anden tværgående bjælke, der hviler i begge ender på stærke søjler. Trukket tilbage af mange krigere og kastet frem af sammenstyrker, ryster det væggen med sin jernende.
Det er værd at lytte til hans ord, da historikeren selv skrev om rams fra første hånd, og mere end én gang var han et direkte vidne til beleiringerne af de jødiske byer af romerne.
En anden militærteoretiker, denne gang en romersk ved navn Vegezii i det 4. århundrede, antydede, at "rammen" blev kaldt "rammen" ikke kun på grund af konsonans, men også på grund af den samme taktik for den ensartede og kraftfulde angrebsknop af et fjendtligt objekt.
Det er værd at nævne, at V. I. Dahl i en af artiklerne i den generelle række (som synonymer) bruger ordene "vægmonteret pistol", "ram", "ram".
Der findes også en version af oprindelsen af formspråket "som en ram til den nye port", der henviser til fåren (Gethsemane) i Jerusalem - når først offerdyr blev ført gennem dem. Det forekommer imidlertid ikke logisk, da det ikke forklarer den generelle betydning af udtrykket.
Eksempler på anvendelse i litteraturen
Fra glæde og overraskelse kunne han i det første sekund ikke engang yde et ord, og kiggede kun som en ram ved en ny port på hende.
(I. Bunin, "Ida")
- Han ville som en fjols sige: ”Synd, far!” Nå, han snuser lidt og kaster øjnene som en ram ved en ny port.
(M. Sholokhov, "Virgin Soil Upturned")
Bemærk venligst, at sætningen "som en får til en ny port" i sætningen spiller omstændighedernes rolle og i henhold til reglerne i det russiske sprog skal adskilles med et komma. Sandt nok, i moderne litterære kilder, isolerer forfattere i stigende grad ikke denne sammenligning. Med "frosne" udtryk, udtryk, sker dette:
Men jeg stirrede på opgaven som en ram ved en ny port og lod den være i fred. Jeg forstod ikke engang fra hvilken side du kunne henvende dig til hende.
(E. Ryazanov, "uovervindede resultater")
Dette er dog stadig ikke reglen, og det er ikke værd at følge den.
